Garnvinde – Krydsnøgleapparat – bliv klogere her

Når man køber garn får man det enten i en garnnøgle eller i et fed. Mange foretrækker at købe deres garn i fed, da man meget bedre kan vurdere garnet farve på den måde. Hvis man køber et garn i en garnnøgle, så kan man kun se det yderste af garnet og hvis garnet har ligget noget tid, så kan man faktisk risikere, at garnet ikke har den samme farve igennem hele garnnøglen, da det yderste er blevet påvirket af lyset.
Den største ulempe ved at købe garn i fed er, at man ikke kan strikke af dem uden at skulle vinde dem op først. I gamle dage var det noget, som foregik ved, at en sad og holdt fedet, mens en anden vandt det op.
I dag behøver det ikke være så besværligt at vinde garn op, da man kan bruge en garnvinde og et krydsnøgleapparat til det.
Nogle tror, at et krydsnøgleapparat og en garnvinde er det samme, men det er det ikke.
.

Hvad er en garnvinde

En garnvinde er en form for stativ, som man bruger til at holde garnet. En garnvinde er enten lavet af plastik eller af træ og er en form for stativ, som man kan sætte et fed garn fast på. En garnvinde kan dreje rundt og har ikke nogen form for funktionalitet bortset fra, at man kan montere sit garn på den og at den via et letløbende leje kan dreje rundt. Hvis man skal vinde garn op i et garnnøgle, er det ret vigtigt, at ens garnvinde løber let. Hvis den ikke drejer meget let rundt, så kan man risikere, at man strækker garntråden og derved ødelægger den oprindelige struktur og fasthed i garnet.

Hvad er et krydsnøgleapparat

Et krydsnøgleapparat er den del, som garnet bliver vundet op på.
Apparatet består af en roterbar del, som nøglen bliver vundet op på, en garnholder, et håndtag og et spænde til at sætte apparatet fast på bordet med.
Et krydsnøgleapparat har højst sandsynligt fået sit navn, fordi den roterende del sørger for, at garnet bliver lagt i slag på kryds og tværs af hinanden. Hvis man ikke gjorde det, så ville man få et garnnøgle, som ikke ville være stabilt og så ville trådene kunne mase sig ind mellem hinanden og derved kunne der komme kludder i garnet. Der sidder en lille spiral / garnholder på siden af krydsnøgleapparatet. Denne bruges dels til at holde tråden på plads i forhold til den foregående omgang, men den har også en vigtig funktion i at sørge for at garnet hverken bliver vundet for fast eller løst på nøglen. Hvis man vinder en garnnøgle for fast, så trækker man i snoningerne i garnet og man kan trække det ud af facon og i værste fald ødelægges strikkefastheden. Hvis man vinder det for løst op, så risikerer man at garnet kludrer i nøglen.

Hvordan bruges en garnvinde og et krydsnøgleapparat

Når man skal vinde garn på, så starter man med at sætte sit krydsnøgleapparat og sin garnvinde fast på et bord.

Montering af garn på garnvinde

Når man skal montere sit garn på sin garnvinde, så sætter man sin garnvinde i en position, hvor den er klappet tilpas sammen til, at man kan få sit fed ned over den, men at den ikke er klappet så meget sammen, at garnet faldet helt ned over den. Når man har fået garnet sat på, så skubber man op i garnvinden, så garnet sidder fint fast og så strammer man skruen godt til justering af garnvinden.
Bagefter fjerne man de små garnender, som holder slagene i fedet på plads. Det er lettest at fjerene snorene, hvis man klipper dem op med en saks, men i langt de fleste tilfælde kan det sagtens lade sig gøre, at hive dem over, hvis man ikke lige har en saks ved hånden.
Når man har fjernet de små holdere, så skal man bare have fundet den ene ende af garnet i feddet og så er man klar til at montere dette i krydsnøgleapparatet.
.

Sådan bruges et krydsnøgleapparat

Når man har sit garn monteret på garnvinden, tager man garnenden og kører den igennem den lille holder, som sidder på siden af krydsnøgleapparatet og fører herefter garnet ind i den lille slids, som er lavet i midten af holderen til garnet på krydsnøgleapparatet. Når man har fået sat garnet fast, så er man klar til at gå i gang med at dreje, så man kan få vundet sit garn op og få det gjort klar til brug.
Når man drejer på krydsnøgleapparatet, så vil trækket i garnet være nok til at få garnvinden til at dreje rundt og derved kunne blive ved med at føde krydsnøgleapparatet med garn.
Når man har fået alt garnet over på krydsnøgleapparatet, så trækker man stille og roligt garnet op fra holderen. Og hvis man ellers har fået vundet sit garn tilpas fast, så vil man have en dejlig fast og god garnnøgle, som er klar til at blive brugt til at strikke eller til at hækle af.

Salg af krydsnøgleapparater og garnvinder

Der findes mange forhandlere af hobbyartikler og nogle af dem har specialiseret sig i garn og tilbehør til strik og garn. Når man skal vælge en forhandler af disse ting, så er der naturligvis mange ting, som man skal være opmærksom på. En ting er naturligvis, at man finder et sted, hvor prisen er rigtig – man finder mange forskellige kvaliteter og materialeanvendelser i både krydsnøgleapparater og garnvinder, men selv produkter af helt ens kvalitet kan have meget forskellig pris.

Billig garnvinde eller krydsnøgleapparat

Hvis man gerne vil have en billig garnvinde, vil nogle måske være tilbøjelig til ¬at kigge efter en af plastik, for at holde prisen nede. Men faktisk kan man få nogle rigtig finde garnvinder i træ, som er af høj kvalitet og som ikke koster mere end en vinde af plastik, så det er bestemt værd at overveje og undersøge prisen på disse, inden man bare køber en af plastik. En anden ting som kan være med til at holde prisen nede er, hvis man køber et sted, som har prisgaranti. Hvis man så opdager produktet billigere efterfølgende, så kan man få nogle af sine penge tilbage. En god måde at sikre sig at man opdager, hvis et produkt kommer til tilbud er, ved at man tilmelder sig til forhandlerens nyhedsbrev. Hvis man har købt hos en god og anerkendt shop, så har de et godt nyhedsbrev og så vil de altid sende disse ud til deres nyhedsbrevsmodtagere.

Gode tilbud eller udsalg

Hvis man ikke står og skal bruge sin garnvinde eller sit krydsnøgleapparat her og nu, så kan man med fordel både tilmelde sig til nyhedsbreve hos forhandlere af garn og ellers kan man bare selv holde øje med, om der skulle komme tilbud på garnvinder eller om der skulle komme en speciel rabat på et krydsnøgleapparat. Men det kræver naturligvis, at man ikke står og skal bruge det her og nu. Hvis man har en formodning om, at forhandleren sætter tingene på udsalg indenfor en kortere tidsperiode, så kan man også bare købe produktet og så holde øje med, om der kommer et godt tilbud og så kan man benytte sig af prisgarantien. Men hvis man bruger den model, så er det vigtigt, at man sørger for at handle i en shop, som har prisgaranti og ikke bare har prismatch eller slet ingenting. En prisgaranti betyder, at man får produktet til den pris, som man opdager, uanset om det er før eller efter købet. En prisgaranti kan oftest benyttes i omkring 30 dage. Hvis man handler et sted med prismatch, så betyder det, at man kun får nedsættelsen i pris, hvis man kontakter firmaet inden købet og oftest skal man så købe varen igennem et link, som man får tilsendt.

Rabatkode til garnbutik

Hvis man skal købe både en garnvinder og et krydsnøgleapparat, så skal man huske at tjekke prisen på begge produkter samt at tjekke prisen for forsendelse. Nogle gange kan man komme over den fragtfrie grænse, hvis man køber begge ting og ikke hvis man køber dem hver for sig. Så oftest vil det være en fordel at købe begge ting hos den samme forhandler. Nogle af de store garnforhandlere kører også sommetider med rabatkoder og hvis man kan få fat i sådan en, så vil det naturligvis også kunne mærkes, når man skal købe 2 produkter, som samlet koster over 500 kr.

Hvor køber man garnvinder og krydsnøgleapparater henne

Der findes mange forhandlere, som har enten det ene eller begge produkter, men det kan varmt anbefales, at man kigger et sted, hvor der er et bredt udvalg og hvor der er den ekspertise, som er nødvendig for at udvælge nogle holdbare produkter. Hvis man kan få det vildt billigt, så kan det måske godt betale sig at købe en garnvinder hos et ukendt firma, men man skal bare også være klar til at miste sine penge, da det ikke er lige gyldigt om en garnvinder kan spændes helt til og om den drejer let.
Hvis man køber sin garnvinder hos en forhandler af hobbyartikler, så kan man være nogenlunde sikker på, at man modtager et produkt af en vis kvalitet og hvis der skulle være en fejl i produktet, så vil en større forhandler af hobbyartikler også værne så meget om sit ry, at de vil gøre alt for at gøre deres kunde tilfreds uanset, om det så indebærer at give dig en ny garnvinder eller et krydsnøgleapparat, som er i en højere kvalitet, end det, som du oprindeligt har betalt for.

Typer af garnvinder og krydsnøgleapparater

Der er mange, som tager fejl af, hvad der er en garnvinde og hvad der er et krydsnøgleapparat. Dette ses tydeligst, når folk søger efter en elektronisk garnvinder, hvor langt de fleste faktisk leder efter et elektronisk krydsnøgleapparat i stedet. Den typiske brug for en garnvinde er, at man bruger den til at holde et fed garn og vinder dette op på et krydsnøgleapparat, men der er også nogle situationer, hvor man kan finde på at vinde garn op i fed – fx hvis man skal farve det. Der findes praktisk talt kun en type af garnvinde, men der findes mange materialer at lave dem i. De mest brugte er klart i træ og plastik, men træ er helt klart det foretrukne materiale. Garnvinder af træ har før været voldsomt dyre, men fx findes der i dag en af mærket Infinity Heart, som er i rigtig god kvalitet og som ikke koster mere end en vinde i plastik.
Der findes til gengæld en del forskellige typer af krydsnøgle apparater, men fælles for dem til hobbybrug er, at det er lette at sætte fast på fx sofabordet, når man skal bruge dem og så er de ikke elektroniske.

Læs mere om krydsnøgleapparater og garnvinder her.