Test af billige stegepander

Baggrunden for denne test

Jeg har i mange år sværget til ,at hvis man skulle have en stegepande, så var pengene givet godt ud ved, at man købte en kvalitets stegepande og så slap de 600 – 1000 kr. som en rigtig god kvalitets stegepande koster.
Med årene har jeg dog måttet sande, at disse voldsomt dyre stegepander faktisk ikke har så lang levetid, som jeg havde forventet. Jeg har gennem mine ca. 25 år som voksen og med madlavningsopgaver hver dag, måttet skifte adskillige af disse meget dyre pander ud. Den som jeg har haft længst har holdt i 5 år og derfor har jeg sat mig for at teste, om det bedre kan svare sig at købe billige pander og så smide dem ud, når de ikke er gode mere.

Hvor længe holder en kvalitets stegepande?

Som skrevet tidligere, så har den pande, som jeg har haft længst holdt i 5 år. Man kan så diskutere, om den egentlig ikke burde have været i skraldespanden noget før….. Hvis det havde været en billig pande, så havde jeg måske smidt den ud et halvt års tid forinden, da maden begyndte at brænde på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at her efter at jeg har fået nye billige pander i huset, så er jeg blevet meget opmærksom på, hvordan en helt nye teflonbelægning er at arbejde med i forhold til mine gamle pander.

Panderne som er med i testen

Jeg har valgt at købe forholdsvis billige pander ind og finde ud af – dels om det er værd at købe billige pander til madlavning og dels hvor længe de holder.
Panderne er indkøbt i midten maj 2017 og dette indlæg er skrevet i slutningen af juli, så derfor vil der komme nogle flere indlæg senere, hvor jeg skriver om, hvordan panderne opfører sig over tid og hvornår de er klar til skraldespanden.

  • Den billigste pande er en lille pande som kostede 30 kr. Den får herefter betegnelsen den billige pande
  • Den næst billigste pande kostede 149 kr. og får betegnelsen teflonpanden
  • Den næste pande kostede 299 kr. og får betegnelsen stålpanden
  • Den sidste pande kostede 249 kr. og får betegnelsen støbejernspanden

Find det største udvalg i stegepander hos Coop
Find billige stegepander hos KopK
Find kvalitets stegepander fra kendte brands hos Roomsa

Så denne test drejer sig ikke så meget om prisen på en stegepande, men meget mere om at finde ud af, hvilke ting der er vigtige, når man skal købe ny stegepande og om det kan betale sig at købe dyre stegepander.
Hvis du gerne vil finde ud af, hvad prisen er på forskellige stegepander, så kan du med fordel besøge – www.hvadkoster.dk

Kort beskrivelse og førsthåndsindtryk

Den billige pande

Den billige pande er på 24 cm, har teflonbelægning og har plastikhåndtag
Først indtryk er, at den virker meget spinkel i det hele, men ellers virker til at være ok. Når man bruger den står den fint på komfuret uden at vippe, maden hænger ikke fast i panden og håndtaget bliver ikke varmt. Umiddelbart er det en rigtig fin pande til de sølle 30 kr. som den har kostet.

Teflonpanden

Teflonpanden måler også 24 cm, har teflonbelægning og stålhåndtag.
Det første indtryk er, at det er en ret god kvalitet, men at håndtaget er meget skarpe og ikke særligt behageligt at tage fat i. Panden står fint på komfuret uden at vippe og maden hænger ikke i belægningen. Stålhåndtaget bliver lidt lunt, når man laver mad på panden. P.t. er den kun blevet brugt til småting, så det bliver spændende at se, om håndtaget bliver meget varmt, hvis man skal bruge panden i længere tid. Panden har den store fordel , at da den kun er lavet i metal kan man også sætte den i ovnen. Der er desuden 50 års garanti på panden, hvilket må siges at være ret flot for en pande til 149 kr.

Stålpanden

Stålpanden er også på 24 cm og har ikke teflon eller anden non-stick belægning. Håndtaget et stål med en bagside i silikone til at sikre et godt greb. Første indtryk er meget positivt. Tung og lækker pande både i selve design og håndtag er der gode runde former, som gør at den ligger godt i hånden. Da panden er ret tung er det rigtigt godt, at der lige et lidt silikone på, så stålhåndtaget ikke smutter, hvis man får lidt fedtstof på hænderne.
Ved brug er panden dog i mine øjne noget begrænset. Panden er tykbundet og burde derfor holde på varmen, men min erfaring er, at når man fx kommer kød på, så bliver panden alt for afkølet og tingene begynder at klistre og koge i stedet. Så hvis man ikke skal lave noget med ret høj varme, så har jeg her i første omgang ikke knækket nøden til brugen af denne type pande. Jeg har droppet den fx til at lave spejlæg og til noget paneret kylling, som jeg skulle lave.

Støbejernspanden

I gamle dage var støbejernspander mest brugt og jeg har hørt, at der er flere, som vender lidt tilbage til dem. I min irritation over de dårlige teflonbelægninger i nutidens pander har jeg derfor også valgt at tage denne type pande med.
Panden måler 28 cm og er tung som et ondt år….. Håndtaget er i træ og der er 25 års garanti på panden.
Førstehåndsindtrykket er, at panden er voldsomt tung. Personligt håndterer jeg den helst med to hænder, men en mand vil nok ikke tænke så meget over vægten. Kvaliteten og designet af håndtaget er der ikke en finger at sætte på. Det fungerer super.
Jeg har kun brugt den til at stege nogle bøffer på på nuværende tidspunkt og det var den rigtig god til. Man skal lige lære at lade tingene ligge, så de får lidt skorpe og kan vendes, men det er ret let at finde ud af.

Jeg vender tilbage, når jeg har fået lidt mere fornemmelse for panderne.