Anmeldelse af e-cigaretter.
Dette er ikke en anmeldelse betalt af et firma af e-cigaretter, men er min helt personlige og ærlige mening om e-cigaretter. De links der er i denne anmeldelse er affiliate links.
Min erfaring med e-cigaretter.
Jeg begyndte på at ryge e-cigaretter i foråret 2012, da jeg gennem længere tid havde døjet med hoste, specielt når jeg gik i seng om aftenen. Denne hoste blev værre og værre og efterhånden synes jeg, at det var pinligt at komme ind efter en smøgpause og så sidde og hoste og det var dette, som fik mig til at afprøve e-cigaretterne.
JEg har altid været helt sikker på, at jeg aldrig ville holde op med at ryge, da jeg nød mine pauser med smøgen og desuden ikke har den helt store rygrad, når det drejer sig om, at omlægge vaner. Derfor ville jeg heller ikke starte ud med at købe mit eget sæt e-cigaretter og brænde (dengang kostede et startsæt 600 kr.) en mindre formue af på det. Derfor lånte jeg et startsæt af en, som ikke synes, at det fungerede for ham og derfor ikke brugte det mere.
Min start som e-ryger.
Jeg fik det lånte startsæt leveret en fredag og gik straks i gang med at dampe. Jeg manglede ikke de almindelige smøger ret meget og jeg klarede mig gennem dagen på min e-cigaret uden at tage en almindelig smøg.
Lørdag morgen startede jeg ud med at bruge min e-cigaret, men jeg synes alligevel at jeg manglede den almindelig smøg, så jeg gik ud at tændte en. Da jeg havde røget en halv smøg, så synes jeg alligevel ikke, at jeg kunne mærke nogen forskel og jeg slukke derfor igen den almindelig smøg. Herefter nøjedes jeg med at dampe på min ecigaret og manglede ikke rigtigt den almindelige tobak. Da vi var ude og handle om eftermiddagen løb min e-cigaret tør for strøm og jeg røg derfor resten af den halve smøg fra om morgenen. Herefter har jeg ikke røget en almindelig cigaret og har heldigvis slet ikke haft lyst til det.