Clover Amour hæklenål og Soft Touch hæklenålssæt

En hæklenål er ikke bare en hæklenål og for langt de fleste vil det være en fordel at benytte sig af en ergonomisk hæklenål.

Hvilken hæklenål er bedst?

Clover Soft Touch siges at være verdens bedste hæklenål, men også Clover Amour hæklenålen er der mange, som er rigtig glade for. Om man skal vælge den ene eller den anden hæklenål afhænger af, om man bedst kan lide at hækle med en flad hæklenål eller om det skal være en rund.
Alle Clovers hæklenåle bliver lavet i aluminium og plast

Se hele udvalget i Hæklenåle fra Rito
.

Clover Soft Touch

Den mest kendte hæklenål fra Clover er Soft Touch. Soft Touch er en aluminiumshæklenål med et forholdsvis fladt håndtag. Det flade design gør at hæklenålen ikke fylder ret meget og de fleste kan derfor bedre slappe af i fingrene, end hvis de arbejder med en hæklenål med tykt skaft eller håndtag. Clover Soft Touch er en lille smule billigere end Amour nålen er, og dette er ofte også den afgørende faktor for, hvorfor den bliver valgt frem for den runde hæklenål Amour. Når det kommer til vægt, så er begge modeller lette hæklenåle, men Soft Touch vejer lige en anelse mindre.

Clover Amour hæklenål

Clover Amour hæklenåle er en smule mere runde i designet og desuden får man her en hæklenål, som er en halv cm længere og denne forlængelse ligger hovedsageligt i krogen og ikke håndtaget. Dette betyder at til arbejder, hvor man skal have flere masker op på hæklenålen, kan det være en fordel at benytte sig af en Clover Amour i stedet for modellen Soft Touch
Clover Amours håndtag er lavet i gummi og skaber et rigtigt godt greb, når man sidder og hækler. Men det runde skaft fylder mere mellem fingrene end Soft Touch gør.

Hæklenåle i mange farver

En af de rigtig fede detaljer ved Clover Amour er, at man har valgt at lave hæklenålene i mange forskellige farver og dette gør det rigtig let, at finde den rigtige størrelse hæklenål. Specielt ved arbejder, hvor man skal skifte mellem to eller flere størrelser hæklenål undervejs, er farverne en rigtig skøn detalje. Mn naturligvis har Clover også sørget for, at skrive størrelsen på hæklenålen ind i skaftet, så man hurtigt kan finde den rigtige farve, hvis man fx ikke kan huske, at den orange hæklenål er 3 m.m.
.

Ergonomiske hæklenåle

En ergonomisk hæklenål ligger naturligt i fingrene og derfor behøver man ikke bruge nær så mange kræfter på at holde fast i sådan en hæklenål, som man gør, når man benytter sig af en almindelig hæklenål.
Hvis man ikke kan finde ud af at holde korrekt på en hæklenål, så kan det nogle gange være en fordel at benytte sig af en ganske almindelig rund hæklenål.

Hæklenål til begynder

En begynder har også rigtig stor fordel af at benytte en ergonomisk hæklenål, da dette både letter arbejdet og desuden er med til at sikre, at man kommer til at holde ordenligt på nålen. Det er selvfølgelig ikke ubetinget en ulempe ikke at holde som alle andre, men oftest så kan det at holde korrekt på en hæklenål være med til at sikre, at man ikke bliver så øm i sin hånd og også, at man ikke slide unødigt på sine led.

Lav selv din hæklenål.

Hvis man har problemer med at man får ondt i fingre og håndled, når man skal hækle og hvis man ikke kan finde en hæklenål, som kan afhjælpe det, så kan man forsøge sig med at lave sin egen hæklenål.
Man tager ganske simpelt noget cernitler og vikler om en almindelig stål hæklenål. Herefter former man klumpen = håndtaget, så det passer helt perfekt til ens egen måde at holde på en hæklenål. Når man mener, at hæklenålen har den rigtige form, så følger man brugsanvisningen på cernit leret og bager både ler og hæklenål i ovnen. Dette er ovenikøbet en ret billig måde at lave sin egen ergonomiske hæklenål på. En billig almindelig stålhæklenål koster omkring 10 kr. og en pakke cernitler koster ca. 20 kr.
.

Liste over Amour farver

Her ser du en oversigt over farverne på Amourhæklenålene.
Hæklenål Clover Amour 6,0 mm Brun
Hæklenål Clover Amour 5,5 mm Grøn
Hæklenål Clover Amour 5,0 mm Blå
Hæklenål Clover Amour 4,5 mm Lyseblå / Turkis
Hæklenål Clover Amour 4,0 mm Lilla
Hæklenål Clover Amour 3,5 mm Pink
Hæklenål Clover Amour 3,0 mm Orange
Hæklenål Clover Amour 2,5 mm Gul
Hæklenål Clover Amour 2,0 mm Lysegrøn
Hæklenål Clover Amour 1,75 mm Pastelgrøn
Hæklenål Clover Amour 1,50 mm Pastelgul
Hæklenål Clover Amour 1,25 mm Pastelrosa
Hæklenål Clover Amour 1,00 mm Pastellilla
Hæklenål Clover Amour 0,90 mm Pastelmint
Hæklenål Clover Amour 0,75 mm Pastelblå
Hæklenål Clover Amour 0,60 mm Pastelrød