Hvad er forskellen på en topbetjent vaskemaskine og en almindelig vaskemaskine? Altså bortset fra, hvor man kommer tøjet i henne.
Topbetjent vaskemaskine.
En topbetjent vaskemaskine er oftest noget smallere end en almindelig vaskemaskine. En topbetjent vaskemaskine er at foretrække i rum, hvor der ikke er ret meget plads. Foruden at vaskemaskinen ikke er særlig bred, så sparer det også plads i et lille rum, at man åbne lågen opad i stedet for udad. Topbetjente vaskemaskiner ligger en lille smule under de almindelige frontbetjente vaskemaskiner, når det kommer til flere af de punkter, som man vælger sig en vaskemaskine ud fra. Fx har de ofte lidt færre omdrejninger, plads til lidt mindre tøj og så lever de desværre ofte heller ikke helt op til energiklasserne for nutidens vaskemaskiner.
Se alle topbetjente vaskemaskiner fra Wupti
Energiklasse A+++
Den højeste energiklasse indenfor vaskemaskiner er i skrivende stund den klasse som hedder A+++. Der findes rigtig mange almindelige frontbetjente vaskemaskiner, som lever op til denne energiklasse, men når det kommer til de topbetjente, så halter disse lidt efter og ligger ofte og svinger nede mellem A+ og A++. Forskellen i om man køber en vaskemaskine med energiklasse A+ og A+++ er bestemt ikke uden betydning. Ofte siger man, at man sparer mellem 1000 kr. og 1200 kr. på elregningen pr. år alt efter om man har en A+ eller en A+++. Så hvis indkøbsprisen har en difference på under 2000 kr. så kan det med sikkerhed godt betale sig at gå efter en A+++ vaskemaskine frem for en A+ vaskemaskine.
Kapacitet i en topbetjent vaskemaskine.
Da langt de fleste topbetjente vaskemaskiner er om omkring 40 cm i bredden, så giver dette naturligvis også mindre plads indeni selve vaskemaskinen. Dog kan langt de fleste af de topbetjente vaskemaskiner indeholde næsten lige så meget tøj, som en almindelig frontbetjent vaskemaskine kan. En normal størrelse vaskemaskine kan indeholde mellem 5 og 6 kg tøj og dette er en rigtig fin mængde, hvis man blot er alene eller kun er et par uden børn. Når man vælger en vaskemaskine, så skal man også passe på, at man ikke vælger at købe en kæmpestor vaskemaskine, fordi en eller anden sælger forsøger at overbevise en om, at man har brug for at kunne vaske sin dyne. Nok har man brug for at kunne vaske sin dyne ind imellem, men det kan man gå ned på et vaskeri og gøre. Hellere det end at man har en vaskemaskine, som man bliver nød til at starte halvfuld hele tiden. Godt nok sige man, at en moderne vaskemaskine kun tager det vand ind, som der er tøj i maskinen til, men det er alligevel altid mest optimalt og mest besparende at fylde maskinen op. Desuden bliver tøjet i maskinen mere rent, når maskinen en fuld og at tøjet derfor bliver kørt mod hinanden.