Drops Air

Drops Air er en helt ny type garn, som ikke er spundet, men hvor man i stedet har blæst garnet. Ved at blæse garnet opnår man en meget mindre massefylde i garnet, hvilket betyder at garn der ligesom Drops Air er blæst, vil være meget lettere end en garn, der har den samme tykkelse. Ved at blæse garnet kommer der en masse luft mellem trådene i garnet og hvis man bruger den korrekte størrelse pind, når man strikker med garnet, så bibeholdes mængden af luft.


Tykt og luftigt garn

Drops Air er beregnet til brug på pind nr. 5 og er derfor et garn, som man kan lave en rigtig lækker tyk trøje af og ved at der er så meget luft i garnet, så vil trøjen ikke komme til at føles slasket og tung at have på.
Specielt hvis man vil strikke en lang trøje, hvor man ellers normalt kan være uheldig, at få en trøje, som bliver længere og længere for hver vask og i løbet af dagen, hvor man bruger den, vil man med fordel kunne bruge Drops Air.

Hvordan laver man Drops Air?

Drops Air bliver som sagt ikke spundet ved at sno trådene sammen, men bliver i stedet for blæst sammen. Dette sker ved at man lader trådene løbe igennem en strømpe lignende genstand, hvor man blæser luft ind samtidig. De fine tråde fra baby alpaca, merino uld og polyamid vil grundet ”blæsevejret” vikle sig sammen og herved opstår garnet.

Kløfrit garn

Baby alpaca er et utroligt blødt materiale, som føles rigtig lækkert mod huden og som mange også bruger til babystrik. Polyamid er det som man med andre ord også kalder for polyester og også dette materiale er fuldstændigt kløfrit. Der er kommet ca. 7% uldgarn i Drops Air, men også her er der brugt garn som ikke kradser og derfor lover producenten Garnstudio, Drops Design at Drops Air er fuldstændigt kløfrit.